Aktiviteter
Som et supplement til mentorforløbet laver vi aktiviteter, der styrker fællesskabet, udvikler kompetencer og giver mulighed for at møde nye mennesker. Uanset om du er mentor eller mentee, har vi helt sikkert noget, der passer til dine interesser og hjælper dig med at udvikle dig i et engageret miljø.
For de Unge

Caféaftener
Som et tilvalg er caféaftener en mulighed for at mødes med andre unge i et socialt fællesskab.
Tirsdage i ulige uger kl. 17-20, er der fælles aktiviteter og aftensmad.

Udflugter
Fire gange om året tager vi ud af huset og finder nogle selskabelige aktiviteter, hvor der mulighed for at prøve grænser af, konkurrere eller blot hygge og få en oplevelse.

Gåture
Mentorshoppen har en gågruppe, eksklusivt for unge mellem 18-30 år. Der bliver arrangeret gåture i lige uger af en frivillig mentor, så i kun skal fokusere på at gå og snakke.
For Mentorer

Netværksaftener
Vi arrangerer netværksaften for mentorer flere gange om året. Her kan du mødes med andre mentorer, dele erfaringer, få inspiration og styrke fællesskabet.

Workshops
Vi vil gerne klæde vores mentorer godt på, så vi tilbyder derfor workshops flere gange om året, med fokus på kompetenceudvikling og støtte i mentorrollen.

Virksomhedsbesøg
Virksomhedsbesøgene fokuserer på de 17 verdensmål. Mentorer får indsigt i, hvordan virksomheder bidrager til bæredygtighed og kan finde inspiration til mentorrollen.