top of page

Hvad er Mentorshoppen

Mentorshoppen har eksisteret siden 2016 og er en lokalt forankret organisation drevet af frivillighed, fællesskab og troen på potentiale. Hos os mødes ildsjæle og unge i et netværk, hvor alle bidrager til at skabe muligheder – og hvor små skridt kan føre til store forandringer.

Det særlige ved Mentorshoppen er den personlige relation mellem mentor og ung. Sammen kan de udforske, hvad der betyder noget lige nu, og skabe små forandringer, der kan føre til meget mere.

Etisk kodeks

Abstrakt:

Etiske kodekser er sæt af retningslinjer, der regulerer adfærd inden for forskellige professioner og organisationer, for at fremme værdier som respekt, integritet og ansvarlighed

Indledning:

Målet med denne skrivelse er at sikre konsensus om de vilkår og forventninger, både mentorer og mentees må forvente under Mentorshoppen Holstebro herunder aktiviteter tilknyttet hertil. Endvidere forventes det at samarbejdspartnere, og eksterne organisationer, forstår de følgende etiske og faglige retningslinjer som vores tilgang til kvalitetssikring, og derudover sikre at personer med tilknytning til Mentorshoppen er indforstået med, og arbejder ud fra disse følgende retningslinjer.

1. Mentorshoppen er:

a. et støttetilbud for borgere i alderen 18-30 år, bosiddende i Holstebro kommune.

b en samarbejdspartner til Holstebro Kommune, og lokale organisationer.

c. et nonprofit frivilligbaseret mentor- og støttetilbud med mentorer over 30 år

 

d. ikke et specialiseret tilbud. Målgruppen er job/uddannelsesparate unge, samt unge med tilknytning til job/uddannelse

som måtte mangle en uvildig sparringspartner.

e. organiseret med en daglig leder og en arbejdende bestyrelse som yder sparring tilden daglige ledelse,

samt aktiv deltager i relevante fora.

i. Øverste kontrolinstans er bestyrelsen, som endvidere har tegningsretten.

ii. Bestyrelsen kan og vil handle på upassende adfærd, ud fra et samlet skøn af en mentor eller mentee adfærd og fremgangsmåde, og enten indkalde til en samtale hvor sanktionen kan være en advarsel eller bortvisning. Dette for at sikre et trygt og motiverende miljø for alle parter, med en høj grad af tryghed og frihed under ansvar.

f. en helhedsorienteret indsats i samspil mellem mentor og mentee, der arbejderindividuelt og personligt med

den enkelte, for at øge trivsel, tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsesinstitutioner eller livsduelighed.

i. Vi arbejder med en tro på, at en mentee er kompetent og en aktiv medspiller

ii. Vi udviser rettidig omhu, respekt og anerkendelse for vores mentee

iii. Vi ønsker at se vores mentee udvikle sig positivt over tid i et kvalitativt perspektiv.

iv. Vi forstår at en mentee kan være sårbar og derfor fortjener stabilitet og loyalitet.

2. Som Mentor

a. Der forudsættes ren straffe- og børneattest, som kan kræves indhentet.

b. Du er en del af en organisation som ønsker at støtte den unge:

i. Med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, herunder være en ansvarlig og troværdig sparring i en periode op til 12måneder.

ii. Med en nærværende og personlig mentor, i et individuelt forløb.

c. Du er frivillig, men også i en magtrelation ift den unge, det er derfor:

i. Uacceptabelt at indlede, påskønne til, eller være intim med mentees.

ii. Ikke tilladt at videredele information til tredje part, hvorfor alt feedback og supervision sker med den daglig ledelse, subsidiært bestyrelsen

iii. Forventet at du reagerer på den unges mistrivsel eller øvrige sociale forhold der måtte skade den unge eller true den unges trivsel.

iv. En forudsætning at du er loyal og troværdig for den unge i handling og ord.

d. Du matches med den unge i samarbejde med den daglige ledelse, så:

i. Din indsats beror på din person, din egen livserfaring og du skal være tro moddig selv og dine egne værdier.

ii. Skønner du, at du og din mentee ikke har grundlag for det gode samarbejde, skal du hurtigst muligt tale med den daglige ledelse, så din mentee hjælpes videre.

iii. Du har metodefrihed, forstået sådan at det er dig der sætter rammen for jeres møde sammen med din mentee.

iv. Du må ikke yde terapi eller arbejde terapeutisk med den unge uanset dinfaglige baggrund. Du er din mentees sparringspartner og støtte.

v. Det er din egen dømmekraft der afgør, om din mentee fx må køre med dig i din private bil, såfremt dette er relevant for jeres forløb. Endvidere erkontakten imellem dig og din mentee efter individuel aftale, men forventet firetimer i måneden.

e. Du tilbydes grundlæggende introduktion til mentoropgaven og tilbydes sammenkomster i Mentorshoppen, samt

mulighed for at øge dit netværk i lokalområdet.

i. Mentorshoppen tilstræber at tilbyde Holstebro Kommunes mentoruddannelse, eller anden lignende ét dags forløb, i samspil med de øvrige mentorer.

ii. Du får supervision og støtte til dit forløb med din mentee efter behov.

iii. Du er en aktiv medskaber af Mentorshoppens indsats, derfor er dinfeedback og erfaringer essentielle for den fremtidige drift, herunder rekruttering af mentorer.

iv. Feedback og udviklingsforslag skal gives til den daglige ledelse eller bestyrelsen, således vi løser eventuelle udfordringer på lavest mulige niveau. Mentorshoppen forventer at du giver din mening til kende, såfremt du får viden om uhensigtsmæssige forhold eller ukonstruktiv omtale af indsatsen.

3. Som Mentee

a. Du kan få en mentor hvis du:

i. Er mellem 18 og 30 år, bosiddende i Holstebro kommune og har et ønske om at få en voksen at få

støtte og sparring af, i op til 12 måneder som udgangspunkt.

ii. Er i aldersgruppen men mangler tilknytning til job- eller uddannelse, og synes det er svært at se dine

muligheder.

iii. Er i aldersgruppen og savner et netværk og ligesindede at mødes med. Vi har caféaftener hver

anden uge, hvor det er gratis at deltage. Du må inviterer venner med, efter nærmere aftale med den

daglige leder(Elias)

b. Dit forløb er personligt og mentorshoppens fokus er på dig og dét du mangler, for at opnå bedre trivsel generelt, komme tilbage på job eller starte på en uddannelse.

i. Du må kontakte din mentor efter aftale eller når I skal mødes, du kan forvente4 timers støtte/sparring om måneden,

ii. Du må ikke oplyse personfølsomme oplysninger, herunder give adgang tilbank konti, låne eller modtage penge til nogen i Mentorshoppen.

iii. Du må ikke være påvirket af alkohol eller narkotika når du mødes med dinmentor, eller deltager i arrangementer med Mentorshoppen.

iv. Du må gerne fortælle om personlige ting, der er relevante i forhold til den hjælp/støtte du ønsker, fx at nævne en diagnose eller noget der er vigtigt for dig at nævne. HUSK at din mentor ikke er terapeut eller professionel.

v. Du må gerne køre sammen med din mentor, hvis dette er nødvendigt for dit forløb/ behov, men kun efter klar og tydelig aftale med din mentor. Som udgangspunkt er det bedst at mødes hvor du selv kan komme til og fra.

 

c. Din mentor er nøje udvalgt til dig og Mentorshoppen garanterer at I mødes til et fælles indledende møde i vores lokaler,

inden et forløb påbegyndes. Dit forløb evalueres løbende, med både dig og din mentor, så vi sikrer at du får den bedst

mulige støtte.

i. Din mentor er frivillig og bruger fritiden på at støtte dig, og er ikke ansat i kommunen eller i et socialt tilbud til at hjælpe dig. Det betyder at din mentor er uvildig og støtter dig fordi de har lyst.

ii. Du må ikke være intim med, eller sende krænkende indhold til nogen medtilknytning til mentorshoppen. Overtrædelse fører til ophør af dit forløb.

iii. Dit forløb og dine samtaler med din mentor er fortrolige, men vi er forpligtet til at reagere hvis du mistrives, og bør tilbydes en specialiseret indsats eller du optræder truende overfor din mentor eller andre mentees.

 

d. Samarbejde med kommunen eller uddannelsessted kan være din vej ind i et forløb.

i. Mentorshoppen kan være en hjælp til dig, fx uden for diverse ”åbningstider”. Sammen med din mentor, finder I de tidsrum der giver mening og det giver dig som mentee et fleksibelt forløb.

 

Revideres årligt ved behov

Bestyrelsen, februar 2026.

WHY – Hvorfor gør vi det?

Vi findes fordi relationer gør en forskel

I Mentorshoppen står vi ved de unges side, når livet skifter spor eller føles uoverskueligt. Unge mellem 18 og 30 år møder her frivillige mentorer, der giver tid, nærvær og ægte interesse – uden forventning om hurtige løsninger. Vi tror på, at udvikling vokser i trygge rammer, hvor den unge får styrket troen på sig selv og modet til at forme sin egen vej frem.

HOW – Hvordan gør vi det?

En struktureret, relationsbaseret metode
Mentorshoppen arbejder ud fra en relationsbaseret tilgang, hvor unge matches med frivillige voksne i 1:1-mentorforløb. Forløbene kombinerer fleksibilitet med rammesætning og udvikles i samarbejde mellem den unge, mentoren og Mentorshoppen.

Vores metode bygger på:

  • Frivilligt deltagelse uden visitation, hvor den unge selv er aktiv i processen

  • Møder 1 time ugentligt helt uformelt, typisk over kaffe, gåture eller hverdags-snak

  • Samtaler i øjenhøjde, der skaber tryghed og tillid

Mentorshoppen tager ansvar for hele forløbet gennem:

  • Rekruttering, screening og introduktion af mentorer

  • Matchning baseret på behov, personlighed og kemi

  • Løbende opfølgning, sparring og supervision

  • Fællesskab og netværk via café- og mentoraftener

Vi samarbejder med Holstebro Kommune, Ungeenheden, fagpersoner og lokale aktører for at sikre, at den unge får et stærkt og understøttende netværk, der fremmer personlig udvikling og handlekraft.

WHAT – Hvad er effekten?

Her vokser både mennesker, fællesskaber og muligheder
Mentorshoppen handler om at skabe bevægelse. For unge betyder det tryghed og nye muligheder. For samarbejdspartnere betyder det lokal forankring og social værdi.
Og for alle parter betyder det, at vi sammen gør en forskel.

Effekten for unge

  • Tryghed i mødet med en stabil voksen

  • Sparring og motivation til at tage egne skridt

  • Et frirum uden pres eller krav om hurtige resultater

Effekten for samarbejdspartnere

  • Et meningsfuldt CSR-samarbejde med lokal gennemslagskraft

  • Giver mulighed for at dele værdifulde erfaringer og kompetencer med unge

  • Et fleksibelt partnerskab, der styrker unges trivsel og viser social ansvarlighed

Den samlede forskel

Mentorshoppen skaber trygge relationer, som giver unge selvtillid og mod til nye skridt. Frivillige mentorer udvikler sig personligt og fagligt, og samarbejdspartnere kan være stolte af at give unge muligheder og styrke lokalsamfundet.

 

Effekten mærkes: unge trives bedre, mentorer vokser, og fællesskabet bliver stærkere.

Mentorshoppens Værdier

For os er relationen vigtigere end tempoet. Ægte og meningsfuld udvikling sker, når mentorer og unge mødes i øjenhøjde

Vi bygger relationer

Både unge og mentorer deltager frivilligt. Den gensidige frivillighed skaber et særligt møde, hvor begge parter får noget værdifuldt med sig

Et frivilligt fællesskab

Et rum til at vokse

Den unge er med til at sætte retningen inden for klare rammer. Vi tror på små skridt, plads til at prøve sig frem og individuel støtte

Mentorshoppen handler ikke kun om job og uddannelse. Vi skaber bevægelse i livet – mod større selvtillid, trivsel og tro på egne evner

Bevægelse – ikke kun mål

Hos os er forskellighed en styrke. Vi møder unge og mentorer med respekt for både baggrund, evner og udfordringer

Vi anerkender forskellighed

Vi styrker unge i overgange

Flere unge oplever perioder med usikkerhed. Vi møder dem dér, hvor de er, og støtter dem i at finde fodfæste og tage skridt videre

Hvis du kunne tænke dig at vide mere, kontakt os i dag!

Addresse

Brotorvet 2D, 7500 Holstebro

Telefon

Email

Følg Os

  • Facebook
  • LinkedIn
bottom of page